Cigaretter og stregkoder – en historie om tobaksindustrien i Formel 1
Af Anders Dahl Boch
Det var et specielt syn, da den nuværende sæson af Formel 1 blev skudt afsted i den forgangne weekend med Bahrains Grand Prix. De nye biler, Kevin Magnussens dramatiske tilbagevenden til sporten og Ferraris dominans var nogle af de historier, der løb med overskrifterne i den forgangne uge. En historie der dog ikke fik særlig meget mediedækning var, at et af de længste samarbejder i sportens historie ophørte. For første gang i næsten halvtreds år skulle tobaksgiganten PMI (Philip Morris International) ikke længere være en del af Formel 1. Det bemærkelsesværdige består nok ikke så meget i, at samarbejdet er kommet til en ende, tværtimod handler det om, hvor lang tid det fortsatte. Reklame for tobaksprodukter i sporten har været bandlyst i over halvandet årti, hvilket ...