onsdag, marts 29

Temaer

Det amerikanske valg 2016, Historie, Temaer

Kvinder i amerikansk politik

For otte år siden fik USA deres første farvede præsident – en revolutionerende, historisk og altafgørende begivenhed, der flyttede grænserne for den amerikanske drøm. Selvom særligt det seneste år har vist, at diskriminering imod specielt unge sorte mænd stadig er et massivt problem, gav præsidentvalget i 2008 en stemme til det andet USA; de, der ikke tilhører den efterhånden forsvindende elite af hvide, midaldrende mænd. Nu ser det ud som om den anden halvdel af USA’s befolkning for første gang i 227 år får deres stemme. Bygget af mænd Stor, større, størst. Cowboys og rodeos. Roadtrips, truckers og pickuptrucks. Washington og Wall Street. USA er i høj grad et land bygget på maskuline dyder; af mænd, til mænd. Tilbud som daginstitutioner og børnepasning er så godt som ikke eksist...
Det amerikanske valg 2016, Historie, Temaer

Hvordan Trump?

I starten så hele verden det som en joke; forretningsmanden og realitystjernen, der uden erfaring, bagland eller forståelse af virkeligheden kæftede op med en tydelig ignorance og indbildskhed, der ledte tankerne hen på et egentligt realityshow. Men pludselig stod Donald Trump som The Republican Nominee, og verden var nødt til at forsøge at tage manden seriøst. Hvordan kom det overhovedet så vidt? Caroline Rank Lauersen er cand.ling.merc i amerikanske studier på CBS, og har skrevet speciale om det republikanske partis vælgergruppe og partiets ideologiske udfordringer. Vi mødte hende til en snak om, hvordan en mand som Donald Trump er endt som præsidentkandidat. Fra et dansk perspektiv virker det absurd, at en mand som Donald Trump kan ende som seriøs præsidentkandidat, hvordan er de...
Det amerikanske valg 2016, Historie, Temaer

Clinton har e-mails og Trump Playmobil-paryk, men har de overhovedet en konkret politik?

Lad det være slået fast med det samme. Den amerikanske præsidentvalgkamp har aldrig været grimmere. Kandidaterne har angrebet hinanden med hidtil uset voldsomhed, og selve de politiske spørgsmål har stået i baggrunden. Sådan har valgkampens tre debatter også været. Man har snakket om ”karriere politikeren” Hillary Clinton imod den kontroversielle forrentningsmand og reality stjerne Donald Trump. Der har dog været glimt af reel politik, og her gives en lille opsummering af de tre debatter. Fokus er ikke på tonen, men på politikken; nærmere bestemt på tre for debatterne gennemgående temaer: udenrigspolitik, health care og indvandring. Emner, hvor de to kandidater har været meget uenige. Er Amerika ”Great”, eller skal Trump gøre Amerika ”Great again”? Udenrigspolitik Udenrigspolitisk har d...
Det amerikanske valg 2016, Faglitterære artikler

Tema USA: Donald Trump og hans vælgere

Om få dage bliver vi vidner til det måske vigtigste præsidentvalg i nyere amerikansk historie. Den republikanske kandidat, Donald Trump, er et fænomen, som kun få havde set komme. Da Trump i 2015 tilkendegav, at han ville stille op som præsidentkandidat, var der ikke mange, der betragtede ham som en alvorlig deltager. Men ikke alene formåede Trump at blive udnævnt som republikanernes præsidentkandidat, meningsmålingerne viser også, at et sted mellem 35 og 45% af de amerikanske vælgere betragter ham som deres første valg, imens måske yderligere 5-10% seriøst overvejer at stemme på ham. Hvem er disse vælgere, og hvad er det, der tiltrækker dem ved denne højst usædvanlige kandidat?     Det er ingen hemmelighed, at Trump overvældende tiltrækker støtte fra hvide vælgere, ...
Historie, Inspiration til bachelorskrivning, Temaer

Narratologi som analytisk værktøj på Historie

I foråret 2016 skrev jeg hos Wulf Kansteiner en opgave i valgfrit historisk emne der fokuserede på ”narrativer” omkring Det Britiske Imperium. Min metodiske tilgang til opgaven var, det indenfor Historie forholdsvis uprøvede felt, narratologi. Studiet af narrativer Narratologi er primært blevet brugt i forhold til skønlitteratur. I mit valgfrie historiske emne blev vi præsenteret for hvordan man kunne bruge narratologi til historiske tekster og samtidig skrive sig ind i en overordnet diskussion mellem historikere, om hvorvidt man kan tale om objektiv sand eller falsk historie eller om alle historiske fremstillinger i virkeligheden bare er rent subjektive og dermed i bund og grund skønlitteratur – en position koryfæet Hayden White er blevet berømt på at forsvare.. Værktøjerne nå...
Inspiration til bachelorskrivning, Temaer

Et kildenært bachelorprojekt i nutidig historie

Udfordringer ved nutidens historie I mit bachelorprojekt, der omhandlede FN’s Sikkerhedsråds håndtering af Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIL) i perioden 2012-15, gjorde jeg primært brug af en kildenær analysetilgang. Valget faldt på denne tilgang, fordi jeg personligt nyder at gå i dybden med et stort kildemateriale, men også af nødvendighed, fordi emnet var så nyt, at der vitterligt intet var skrevet om Sikkerhedsrådets rolle i forhold til ISIL på dette tidspunkt. Generelt var litteraturen om ISIL ret sparsom, og jeg måtte læne mig op af litteraturen omkring Irakkrigen og i særdeleshed borgerkrigen i Syrien for at kunne sætte mine fund i en bredere kontekst. Selvom en kildenær analyse ofte er lige til at give sig i kast med, var det derfor ikke uden udfordringer at skrive dette projek...
Fra Hestepige til Orla Lehmann
Årets Orla Lehmann: Rolf Sørensen

Fra Hestepige til Orla Lehmann

Hovedpersonen selv får selvfølgelig ikke lov til at gå uset forbi vores hurtige pen! Vores reporter, Mattias, var på pletten og fik en snak med den nyudklækkede Orla Lehmann om arbejdsomhed, en hestepigekåring og Danmark til Ejderen. Hvis du selv skal nævne dine tre største styrker, hvad ville de så være? I faglig sammenhæng vil jeg sige stædighed, det kan dog sagtens være en svaghed i situationer, hvor jeg nok ikke burde have det, målrettethed, jeg ved typisk hvad jeg vil have og sigter efter at få det sådan, medmindre jeg overbevises om andet, og så synes jeg selv, at jeg, de to forrige ting til trods, er god til at arbejde med andre mennesker, når der er problemstillinger, der skal løses. Det vel nok en fjerde ting. Jeg elsker at løse problemer, og synes da egentlig, at jeg e...
Orla Lehmann – Eller: Hvorfor du skal lære Rolf at kende
Årets Orla Lehmann: Rolf Sørensen

Orla Lehmann – Eller: Hvorfor du skal lære Rolf at kende

På uni findes der mange ildsjæle, som kæmper en brag kamp for foreningslivet på Historie. I den forbindelse uddelte Fagrådet for første gang i år Orla Lehmann prisen til en person, som foreningerne i fællesskab valgte. Rolf Sørensen modtog prisen til foreningsbaren som symbol for og anerkendelse af alle de timer, han har lagt i fredagsbaren. Rolf har stået i stiv kuling og kæmpet med diverse instanser, der havde til hensigt at gøre livet surt for fredagsbarerne i Nobel. Vedtægt efter vedtægt er blevet grundigt studeret og taget med i beregningerne, når Rolf har stået på mål for FRED. Denne artikel skal handle om Rolf, som han opfører sig, når han er på slap line, og når han ikke skal være et anstændigt forbillede. Dette bliver et indblik i Rolfs personlighed, som vi kender ham, og so...
Historie, Inspiration til bachelorskrivning, Temaer

En begrebshistorisk bachelor om fester – reformationsfester

Den 31. oktober 1517 opslog Martin Luther sine 95 teser på slotskirken i den tyske by Wittenbergs port. Denne begivenhed er sidenhen kommet til at symbolisere reformationens begyndelse og er i hvert efterfølgende århundrede blevet fejret med pomp og pragt. Mit bachelorprojekt undersøgte, hvorledes en række danske reformationsjubilæer var politiske projekter afholdt med afsæt i politiske intentioner fremfor rent kirkelige, religiøse begivenheder. Projektets analytiske ramme Projektet tog afsæt i Reinhart Kosellecks begrebshistorie. Heri skelnes mellem begrebshistorie, der beskæftiger sig med sproglige fænomener, og socialhistorie, der beskæftiger sig med ikke-sproglige fænomener. Begrebshistorien antager, at begreber modsat ord ikke er entydigt definerede, hvorfor de kun kan fortolkes. De...
Årets Orla Lehmann 2016
Årets Orla Lehmann: Rolf Sørensen, Nyheder

Årets Orla Lehmann 2016

På historiestudiet er vi velsignet med et utal af foreninger der er leveringsdygtige i alt fra rejser, bøger, foredrag, nyheder, fodbold og naturligvis øl. Til den årlige foreningsbar mødes alle disse entusiastiske mennesker på tværs af middelalderskæg og tweed jakker for at fortælle om deres arbejde, men også i lige så høj grad for at drikke øl i fælles lag og give hinanden et velfortjent klap på skulderen. Og lige præcis det klap på skulderen havde foreningerne i år i fællesskab besluttet at formalisere igennem den nye Orla Lehmann pris. Prisen gik til en person, der ikke kun kvit og frit har ydet et fantastisk stykke arbejde igennem hele sin studietid, men som også har sat sit præg, reformeret og givet os alle en fredagsbar, som vil være sikret for generationer. Årets Orla er en reforma...
FRED’s 25 års jubilæum
FRED, Nyheder

FRED’s 25 års jubilæum

Klokken har ramt 16:00. Gamle og nye barmedlemmer står i deres stiveste puds og er klar på at gøre aftenen til en fest, der sent vil blive glemt. Det er ikke en helt almindelig fredagsbar. FRED har nemlig 25 års jubilæum og i den anledning har det gamle Klub.ling fået æren af at danne rammerne. Ved indgangen er der en svag duft af gran fra æresporen, og længere inde i lokalet står bobler og smørrebrød klar til receptionen. Undervisere, tidligere og nuværende studerende er mødt op og hele arrangementet går så småt i gang. Formand Christian Moeskær byder velkommen og præsenterer første tale, som holdes af fredagsbarens eget æresmedlem Stefan Pajung. Han har haft gang i arkiverne, og der fortælles om FREDs historie. Næste taler er Anders Bøgh, som også kan bidrage med minder fra fortidens...
Da fredagsbaren flyttede fra Vandrehallen til Nobel: Interview med Emilie Højlund og Eline Bruhn Skivild
FRED

Da fredagsbaren flyttede fra Vandrehallen til Nobel: Interview med Emilie Højlund og Eline Bruhn Skivild

Tilbage i 2011 blev det besluttet, at fredagsbaren skulle rykke fra dens sædvanlige lokale i Vandrehallen over til Nobelparken i det lokale, som vi kender i dag! Vi har talt med Eline og Emilie, som var formænd for baren omkring flytningen, for at høre lidt nærmere om, hvordan det forløb sig. Hvordan blev det besluttet at baren skulle rykke fra Vandrehallen til Nobel? Eline: Historiestudiet lå oprindeligt i de gule bygninger omkring Vandrehallen. Da AU besluttede at Historie skulle flytte til Nobel, fordi det åbenbart var vigtigere, at Jura havde pæne lokaler, troede vi da også i lang tid, at fredagsbaren fortsat kunne ligge i Vandrehallen, fordi det var en så ikonisk bar, hvor alle viste at historie holdt til. Sidenhen fik vi at vide, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre, bl.a....
Erindringer fra den første dameformand
FRED

Erindringer fra den første dameformand

Jeg begyndte på historie i 1993, og da jeg havde brugt året inden på at arbejde på hotel i Schweiz, var det klart, jeg rakte hånden op, da Jacob Knudsen i rus-ugen fortalte om muligheden for at være med til at lave fredagsbar. Dengang var konceptet gamle mormorduge, en ølflaske på bordet med et stearinlys, og musikken blev leveret af et gammelt anlæg med 78’ere. Jeg fik hurtigt markeret mig i barudvalget, da jeg foreslog noget så uheldigt, som at vi måske kunne vaske dugene. Endnu værre blev det, da jeg ved juletid foreslog at skifte øllysestagerne ud med juledekorationer. Et kompromis blev indgået, og juleølsdekorationen opfundet. En juledekoration bygget op omkring en juleølsflaske… Det blev ikke overraskende yderst populært at være med i det udvalg, der tømte juleøllene. Mit v...
FRED

FRED’s begyndelse: En lille børnekuffert og den forfalskede kilde

I anledningen af fredagsbarens jubilæum nedsatte FRED en gruppe, der skulle gå i gemmerne for at undersøge den tidlige tid i FRED. Hvordan blev den herlige bar, vi kender i dag, til, og hvad er det for en historisk arv, vi i dag holder ved lige hver fredag? Vi husker jo alle principperne fra metode 1, og som hårdføre faghistorikere gik vi selvfølgelig direkte til primærkilderne! Historisk fredagsbar er heldigvis udstyret med et usædvanligt velkonstrueret arkiv, som skal danne grundlaget for denne artikel. Kilden, som danner det primære grundlag for vores fremstilling, er beretningen ved navn ”Begyndelsen – en rekonstrueret beretning om Historisk Fredagsbars opståen” af Jørgen Hasseriis, skrevet 6 år efter de i beretningen omtalte begivenheder. I det vi gik til kilden, huskede vi naturli...
FRED

Fredagsbaren før FRED

Omkring 1980 opstod der på forskellige institutter i hovedbygningen og i det nordøstre hjørne (hvor Historie holdt til den gang) et antal ”fagbarer”, hvor lærere og/eller studerende stod for at anskaffe øl og sodavand med det formål hver fredag at afholde de første ”fredagsbarer” på Aarhus Universitet. Formålet var at skabe et rum for socialt samvær. Normalt blev disse afholdt om fredagen fra 16-18, men kunne også finde sted onsdage 15-17. Især ”Projektrummet” over NØ kantine var i denne tid i brug som barlokale. Denne udvikling vakte dog ikke udelt begejstring hos kantinerne eller vagtpersonalet, hvorfor man fra konsistoriets side søgte at fastlægge faste rammer for ”fagbarerne”. Det første forslag var at etablere en fællesbar for alle studierne under professionel ledelse, således at ...
Faglitterære artikler, Flygtninge, Historie, Temaer

Tema om flygtninge: Vi skal tænke åbent og strategisk

Fortidende var heldige at fange Bo Lidegaard, Politikens chefredaktør, til en snak om den aktuelle flygtningesituation. Hvis ikke du har opdaget det, har du enten boet under en sten eller spillet for meget Diablo de sidste par måneder. Flygtende mennesker banker på Danmarks dør og bølgerne går højt i den politiske debat om, hvad vi mon skal gøre. Skal vi åbne op, lade døren stå på klem eller smække den hårdt i? I den offentlige debat er historiebrugen endnu engang gået grassat under flygtningekrisen, særligt med paralleller til danskernes største traume, besættelsestiden. Politisk har DF’s Kristian Thulesen Dahl draget paralleller mellem den nuværende regerings samarbejde med EU og samarbejdspolitikken under besættelsen, imens de Radikales Zenia Stampe, ligesom så mange andre, br...
Faglitterære artikler, Flygtninge, Historie, Temaer

Tema om flygtninge: Da Danmark var et nærområde

I begyndelsen af året 1945 havde den sovjetiske hær nået de tyske områder på østfronten. Den russiske fremrykning sendte op i mod 2 millioner tyskere på flugt, hvor de fleste kom fra Pommern samt Øst- og Vestpreussen. Flugten blev kompliceret yderligere, da den røde hær under fremrykningen gik syd om Østpreussen og byen Danzig. En del tyskere var derfor fanget i en kæmpe lomme bag den russiske front og en flugt var nu kun mulig via søvejen. Den 21. januar beordrede Admiral Dönitz, hvad der senere skulle blive den tyske marines sidste store opgave, historiens største havbårne evakuering. I perioden fra januar og frem til maj blev der skibet i omegnen af 2 millioner mennesker vestpå til tyske og danske havne. Den farlige færd over Østersøen var med livet som indsats. De tyske skibe blev m...
Faglitterære artikler, Flygtninge, Historie, Temaer

Tema om flygtninge: Mødet med Østjøderne

I løbet af slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet oplevede Danmark en stigende jødisk immigration, særligt fra det vestlige Rusland. Ruslands jødiske bosættelsesområde, der i grove træk strakte sig fra Østersøen til Sortehavet og var det eneste lovlige bosted for russiske jøder, var i sidste halvdel af 1800-tallet hjemsted for den største og mest hastigt voksende jødiske befolkning på verdensplan. Mens jøderne stadig var i mindretal i bosættelsesområdet var de i høj grad byboere og udgjorde i visse byer en majoritet, i nogle tilfælde op til 80 %. Trods marginalisering og repressiv lovgivning, der fastholdte de jødiske samfund i fattigdom, var de dermed i stand til at fastholde en relativ autonom kultur. En kraftig befolkningstilvækst var dog ikke det eneste pres ...
Faglitterære artikler, Flygtninge, Historie, Temaer

Tema om flygtninge: Da svenskerne tog over Øresund

I disse tider, hvor indvandrings-politik synes allestedsværende, kan det være interessant at se tilbage på, hvordan man tidligere har taget stilling til indvandrere i Danmark. I sidste års kildenæreopgave stillede jeg derfor skarpt på den omfattende indvandring, der fandt sted fra omkring 1860 og frem til starten af 1900-tallet. Nærmere bestemt den ofte oversete indvandring af en meget ildeset nationalitet: den svenske. Grundet en voldsom befolkningsvækst op gennem 1800-tallet søgte omkring 1.3 millioner svenskere i løbet af århundredet til udlandet for at søge lykken, da hjemlandet var plaget af omfattende arbejdsløshed og hungersnød. Især i Sydsverige ramte krisen hårdt, og man hører flere historier om fattigfolk, der forsøgte at overleve ved at spise bark. Ja, vores yndlingsarvef...
Faglitterære artikler, Flygtninge, Historie, Ikke kategoriseret, Temaer

Tema om flygtninge: Indvandring i middelalderen og tidlig moderne tid

- Af Ekstern Lektor v. Aarhus Universitet Stefan Pajung   Danmark har altid været et indvandringsland. Selv et nationalt koryfæ som Egtvedpigen er for nyligt blevet afsløret som indvandrer fra Schwarzwald. Ja, danerne selv er efter sigende indvandret fra Sverige. Det kan derfor ikke undre, at også historien om Danmarks middelalder er fyldt med mennesker, der oprindeligt kom andetsteds fra, men gjorde Danmark til deres nye hjem og satte deres præg på samfundets udvikling. For det meste skete dette fredeligt og fordrageligt, men til tider kom det også til sammenstød og voldsomheder. Utilfredsheden ulmede især der, hvor det gik ud over de indfødtes rettigheder og muligheder – eller når de forandringer, som de fremmede stod som eksponent for, gik for hurtigt for de grupper i sam...