onsdag, august 10

Bliv klogere på univalget: En hilsen fra Fagrådet

Af Mikkel Bang Maesen

Kære Historiestuderende,

Valgflæsket er efterhånden ved at være udsolgt i den lokale Rema 1000, for som I alle sammen sikkert er klar over, er der jo Kommunal- og Regionsrådsvalg d. 12. november. Til gengæld er det årlige Universitetsvalg måske druknet lidt i alt det andet.

Så lad mig da være den første til at orientere jer: Der er (LIGE NU) valg på universitetet! – Og hvis I da ellers stadig er indskrevet på Universitet, skulle I også meget gerne have fået en mail med et link til den digitale ’stemmeurne’.

Og det er vigtigt at I stemmer – for selvom det måske kan virke lidt omsonst og ligegyldigt – kan valgets udfald få store konsekvenser for den demokratiske opbygning af universitetet.

For det er ikke ’bare’ studerende, der stiller op til valget for demokratiets og deres blå øjnes skyld – nej faktisk er det kun Fagrådet og Studenterrådet, der stiller op med det udtalte formål, at: ”Repræsentere de studerende”.

Eksempelvis stiller Konservative studerende og den socialdemokratiske studenterorganisation ”Frit Forum” også op til de forskellige valginstanser. Disse organisationer repræsenterer først og fremmest dem selv, og ikke mindst deres politiske overbevisning.

Det mener vi, i fagrådet, er en farlig vej at gå ned af, for de forskellig råd, hvor de studerende sidder med, er oprettet for, at de studerende kan blive repræsenteret bredt i beslutningsprocesser – ikke som socialdemokrater eller Estrup-løjtnanter – men altså som studerende!

Og det mener vi er essentielt at holde fast ved. I Fagrådets vedtægter hedder det således også at fagrådet har til formål: ”at virke til gavn for og varetage de fælles faglige, økonomiske og sociale interesser for de studerende … uafhængigt af partipolitiske og ideologiske interesser”.

Det betyder ikke at socialdemokrater eller konservative ikke er velkomne i fagrådet, men derimod Fagrådet som studenterorgan ikke er nogle af delene.

Hvad stemmer vi så til?

Vi skal altså i alt stemme til tre forskellige instanser:

Vi håber dermed at I igen vil stemme på os til dette års Uni-valg, så der kan komme en demokratisk og gennemskuelig beslutningsproces på historie, hvor alle kan få indflydelse – ikke bare dem ’der er med i klubben’.

Fagrådet stiller kun op til Studienævnet, men er repræsenteret gennem paraplyorganisationerne, Studenterrådet og Artsrådet, i de to andre instanser.

Derfor opfordrer vi også at stemme på dem, da en stemme på dem er lig med en stemme på os, og vores demokratiske grundprincipper.

Så stem på Fagrådet, hvis du vil demokratiet og ikke mener at universitetspolitik bør influeres af karrieinteresser eller lukkede klubber.


Valget er pr. dags dato i gang, og løber frem til torsdag d. 11. nov. 2021.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.