søndag, maj 22

De største danske plakater

Af Gustav Ølgaard, 4. semester

De har fyldt utroligt meget i den danske kulturhistorie, og uden dem vil mange vægge nok være bare. Med vidt varierende motiver lige fra lyntoget til flamingoen, er der ikke meget man ikke kan finde afbilledet på dem. Jeg taler her om danmarkshistoriens plakater.

Plakaternes primære formål har altid været at oplyse og overbevise beskueren. Om der er tale om at stemme på en bestemt politiker, eller tage en tur i Tivoli, så har plakater prydet de danske bybilleder og vores bevidsthed i mange hundrede år.

Men hvordan kan man udvælge de bedste danske plakater? Det kan forekomme som en umulig opgave, og alle lister, inklusiv denne, vil være farvet af skribentens egne holdninger. For at bekæmpe dette problem, og for at undgå at artiklen ikke lige så godt kunne have heddet ”mine yndlingsplakater”, må udvælgelsen baseres på tre forhold:

  1. Er plakaten moderne? Med dette menes at plakaterne skal være fra den plakattradition pioneret i Frankrig under La Belle Epoke. Det skal være tale om plakater der ikke kun er rent informative, som dem taget i brug efter trykpressens opfindelse, men derimod plakater der i sig selv er kunststykker.
  2. Hvor ikoniske er plakaterne? Selvom oplaget på en plakat har været småt, er det ikke ensbetydende med at plakaten ikke er blevet en veletableret del af den danske plakattradition. Disse plakater må selvfølgelig også tages i betragtning.
  3. Var plakaterne en del af en større udvikling eller begivenhed? En plakat har ikke kun betydning fordi den i sig selv er god kunst, men også hvis den er produkt at noget større. Der vil således forekomme enkelte plakater på denne liste, nok ikke alle kender, men som alligevel har haft en stor betydning i dansk historie.

Da jeg ikke ønsker at lave en decideret rangliste fra bedst til værst, vil plakaterne, foruden den første, ikke være sat i rækkefølge. Jeg vil altså langt hen ad vejen hellere lade det være op til læseren at bedømme hvilke plakater der er bedre end andre.

Nr. 1: Den politiske plakat – plakaten over dem alle?

”Stauning eller Kaos”. Sådan lød sloganet da Thorvald Stauning og socialdemokratiet gik til valg i 1935. Valget var en sejr, som partiet endnu ikke i dag har overgået, og er emblematisk for en periode hvor partiet både nød enorm opbakning og lagde grundstene for den velfærdsstat vi stadig kender i dag.Socialdemokratiets valgparole kom også til at præge den ikoniske plakat vist her. En plakat der er så kendt, at det næsten er umuligt at have en samtale om danske plakater, uden at den bliver nævnt. Dens forsatte popularitet og utallige genfortolkninger siger alt man behøver at vide om dens status. Derfor er denne plakat som den eneste på listen rangeret. Dette må være den bedste danske plakat nogensinde.

Nr. 2: De danske reklameklassikere

Ingen liste over danske plakater vil være fuldendt uden at nævne de mange ikoniske reklameplakater. Den tørstige mand, Cirkel kaffe-pigen, Tørsleffs vanila -Man kunne blive ved. Alle er klassikere der stadigvæk præger mange danske hjems vægge. Selvom nogle af dem fornyligt har været omdrejningspunktet for en række debatter grundet deres stereotype afbildninger, har de fyldt enormt meget i den danske plakattradition. Man kan ikke lave en liste over de største danske plakater, uden også at inkludere disse betydelige værker.

Nr. 3: Med fuld fart ud i verden

I takt med det 20. århundredes fremgang blev rejser progressivt billigere og hurtigere. Ikke længere var lange rejser med tog og fly forbeholdt de bedrestillede i samfundet, men derimod i stigende grad en mulighed for langt størstedelen af befolkningen. Plakaterne fra DSB, DDL og SAS er et produkt af denne betydelige udvikling, og har derfor utvivlsom fortjent en plads på denne liste. Lyntogsplakaten fra 1937 er også en af Danmarks mest ikoniske plakater, og blev startskuddet til Aage Rasmussens karriere, som gjorde ham til en de førende plakatkunstnere i både Danmark og Europa.

Nr. 4: Turen går til…

Samtidigt med at rejser blev billigere, fik turismen også at en opblomstring både herhjemme og i udlandet. Selvom turismen som sådan ikke var noget nyt fænomen i det 20. århundrede, var det nu at det blev en reel mulighed for middel- og arbejderklassen, der alle længdes efter afslapning og kulturelle oplevelser. Som et led af denne opblomstring blev utallige lokale og enkelte nationale turistforeninger skabt. Målet var at promovere Danmark eller lokalområdet, både af økonomiske og idealistiske grunde, og plakaterne ovenfor er et direkte produkt af deres arbejde.

Nr. 5: Krigens plakater

Med anden verdenskrigs begyndelse i 1939, og den efterfølgende besættelse af Danmark i 1940, så hverdagen markant anderledes ud for mange danskere. Især de nye reglementer om mørklægning, besparelser og faren for luftangreb, kom til at fylde meget. Defor udsendte, især justitsministeriets propagandakontor, mange plakater, hvoraf Sløseri der skader os alle… nok er den bedst kendte. Men de var ikke de eneste der brugte plakater under krigen. I deres iver for at hverve frivillige soldater til deres kamp mod Sovjetunionen og kommunismen, blev plakater som For Danmark! Mod bolchevismen brugt af den tyske besættelsesmagt.

Nr. 6: De danske filmklassikere

Hvem her har ikke et kært minde forbundet med en af de danske filmklassikere? Fyldt med ørehængende sange, morsomme situationer og folkekære skuespillere som Dirch Passer, Ove Sprogøe eller Susse Wold. Disse klassikere har fyldte biografsalene fra slutningen af 40’erne og helt op til 80’erne. En ren guldalder for den danske filmindustri. De karakteristiske plakater, nok bedst kendt ved deres karikaturtegninger, var både dengang og nu symbolet for disse film.

Nr. 7: Kvindekamp på ø-lejr

I slutningen af 1960’erne begyndte flere og flere kvinder at gøre oprør mod samtidens traditionelle kvindeopfattelse, og kort efter i 1970, blev den venstreorienterede feministbevægelse Rødstrømperne stiftet. I deres kamp for et mere lige samfund, skabte de blandt andet femølejren. Ø-lejren var tiltænkt som et frirum for kvinder og tilbød kurser, workshops, fælles aktiviteter og utallige debatter om ligestilling. Selvom kvindelejren var stærk præget af rødstrømpebevægelsens ideologi og struktur efter dets oprettelse, løsrev den sig i løbet af 80’erne og afholdes stadig den dag i dag. Plakaterne her var en del af en bevægelse der ikke har mistet betydning siden dets grundlæggelse.

Nr. 8: Genforeningsplakaterne

Nederlaget i 1864 og genforeningen med Sønderjylland for blot 100 år siden, står stadig som to af de vigtigste begivenheder i dansk historie. Efter første verdenskrigs afslutning blev muligheden for genforeningen med det danske mindretal reel, og det hurtigt blev sat til en folkeafstemning. Det nordlige Slesvig stemte som forventet på en genforening, mens den resterende del af hertugdømmet var klart imod. Som led i folkeafstemningen, blev der skabt et væld af plakater der søgte af overbevise befolkningen om enten at stemme dansk eller tysk. Især på de danske plakater, var der ikke skruet ned for følelserne, og mange af dem har sidenhen vundet en fast plads som nogle af de mest kendte, danske værker.

Nr. 9: Forlystelsesparker og zoologiske haver

I løbet af det 19. og 20. århundrede begyndte der at dukke flere og flere forlystelsesparker og zoologiske haver op rundt omkring i den vestlige verden. Selvom både den zoologiske have og forlystelsesparken fandtes førhen, var det nu at de forvandlede sig til de offentlige institutioner vi kender i dag. Især i København kunne denne udvikling mærkes med etableringen af Tivoli og Københavns zoologiske have, der begge var – og stadig er – yderst populære. Sidenhen kunne mange andre større danske byer dog også fryde sig ved at have både forlystelsespark og zoologisk have. Ligesom den eksotiske flamingo, har plakaterne her genfundet deres popularitet i de seneste år.

Nr. 10: Landsudstilling i Aarhus, 1909

I 1909 kunne Aarhus prale af at være vært for en landsdækkende udstilling, hvor ca. en halv million gæster sommeren over kunne besøge en lang række udstillinger fokuseret på håndværk, industri, kunst, landbrug, kolonierne og meget andet. I landsudstillingens hvide by kunne man eksempelvis besøge startskuddet til den gamle by eller abessinierlejren. Lejren tilbød de besøgende, mod betaling af en enkelt krone, at opleve en autentisk afrikansk landsby med tilhørende stammefolk. En måske knap så heldig udstilling set med nutidens briller. Selvom eftertidens historikere ikke endegyldigt har kunne blive enig om udstillingens betydning for Aarhus, var det uden tvivl en stor begivenhed der tiltrak mange mennesker og skabte to fede plakater!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.