søndag, maj 22

Guld, Gråd og Galskab

Af Jonas Stengaard Jensen

Hos Fortidende er vi underlagt de samme nyhedskriterier som ethvert andet medie med tilsvarende global gennemsalgskraft og internationalt renomme. Resultatet har været en skamløs leflen for den laveste fællesnævner. Derfor vil Fortidende denne gang hæve sig højt over sin tidligere praksis for popkulturelle filmanmeldelser, og i stedet anmelde noget så elitært og højpandet som en bog.

Selvfølgelig er der grænser for herligheden, det er ingenlunde noget apatisk eller koldblodigt værk, der har holdt Fortidende ude af biografsalens mørke. Det var Pierre Berton’s KLONDIKE (1972), der lænkede jeres korrespondent til sin lænestol. Bogen er en kærkommen påmindelse om den dobbeltkunst god historie bør være, saglig videnskab hånd i hånd med levende fortælling.

Intet emne kunne være mere oplagt. Klondike omhandler den sidste store guldfeber fra 1896 til 1899, et halsløst kapløb til det mest utilgængelige og ugæstfri vildnis på hele det nordamerikanske kontinent. Berton beskriver levende hele forløbet fra den første opdagelse af nordens El Dorado, henover fødslen af de berygtede boom-byer Skagway og Dawson hele vejen til det lynende forfald der overnight reducerede Dawson fra 40 til 8 tusind indbyggere.

Undervejs stifter man bekendtskab med levende legender som svindlerkongen af Skagway Soapy Smith, den heroiske mounite Sam Steel samt den utrættelige last-okse Mark Hanna. Skønt enkelte individuelle ansigter rager op over grådighedens grå masse, er Klondike ikke historien om noget individ, men om et fænomen; guldfeberen.

For den moderne europæer er guldfeberen en uforlignelig linse til analysen af vore dages udfordringer med flygtningestrømme. Den kollektive galskab, der ligger hele byer øde i jagten på forestillede skatte. Rygterne om rigdom, der driver ellers fornuftige folk til at hælde al deres jordiske gods i hænderne på menneskesmuglere og svindlere, der belejligvis står klar ved grænsen med pålidelige vejkort og guld pander til overpris. Den fanatiske håb om et bedre liv, der lokker gamle mænd og unge piger til at trodse naturens vældige volde, Middelhavets dyb såvel som Yukons tinder.

Mens de vilde eksplosioner fra Dunkerque og Darkest Hour dag for dag falmer i bevidstheden, står Nordlyset over Dawsons travle guldminer stadig lysende klart. Den endeløse menneskeslange op ad Chilkoot passet, barndomsvennerne, der rasende saver deres kano midtover hellere end at gå ét skridt videre sammen, og de udhungrede guldgravere, der betale 1000 dollars for et gammelt løg og 10.000 for en dans med en køn pige står alle tydeligere frem for læseren end nogen af de sidste års historiske blockbustere.

Klondike giver læseren menneskelige triumf og tragedie på en skala, som ingen film vil kunne gengive.  Så hvis du er nysgerrighed efter historien om hvor Joakim von And tjente sin første formue eller bare trænger til at føle dig i live igen oven på VH, så invester i Pierre Betons Klondike. Den koster ikke meget mere end en biografbillet nu til dags.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.