søndag, maj 22

Orla Lehmann – Eller: Hvorfor du skal lære Rolf at kende

På uni findes der mange ildsjæle, som kæmper en brag kamp for foreningslivet på Historie. I den forbindelse uddelte

rolloFagrådet for første gang i år Orla Lehmann prisen til en person, som foreningerne i fællesskab valgte. Rolf Sørensen modtog prisen til foreningsbaren som symbol for og anerkendelse af alle de timer, han har lagt i fredagsbaren. Rolf har stået i stiv kuling og kæmpet med diverse instanser, der havde til hensigt at gøre livet surt for fredagsbarerne i Nobel. Vedtægt efter vedtægt er blevet grundigt studeret og taget med i beregningerne, når Rolf har stået på mål for FRED.

Denne artikel skal handle om Rolf, som han opfører sig, når han er på slap line, og når han ikke skal være et anstændigt forbillede. Dette bliver et indblik i Rolfs personlighed, som vi kender ham, og som vi synes, han skal fremstilles for de flittige læsere af Fortidende. Alt der står i denne artikel er sandt. Jo det er.

I 2012 startede Rolf på historiestudiet, 23 år gammel. Man lagde mærke til Rolf. Rolf stak ud med sin borgerkrigshat på hovedet, sømandsfrakke og gamle telefon. To år før han startede, havde han været i Tjekkiet, hvor han blandt andet medvirkede i en amatørfilm, imens han nød livet som kunstnerisk sjæl i Prags gamle gader – og på Prags små værtshuse. Efter Prag startede han på Creative Writing i London og jagtede den stadig aktuelle drøm om at blive forfatter. Det sker med jævne mellemrum, at Rolf slynger en historie ud i æteren om oplevelser i Tjekkiet eller England. De rangerer fra slibrige til sobre og fra platte til fantastiske, og det er på mange måder en god beskrivelse af Rolf!

Siden Rolf startede, begyndte han at sætte sine aftryk og er i hverdagen en stadig skikkelse på universitet, men derudover render han både til kor ved SMÅ-koret og jonglerer med drikkevarer og gourmetretter på Rar Bar i Jægergårdsgade. Der må man meget gerne besøge ham. Så giver han en øl, hvis han har tid. Og hvis hans chef ikke er på arbejde.

Fagligt er Rolf en af de moderne typer. I hans bachelor skrev han om Friedrich Engels og den engelske arbejderklasse. Han har også skrevet om skolereformen i starten af 1800-tallet og har til hensigt at give sig i kast med et produktspeciale, hvor han vil lave et computerspil til Den Gamle Bys 17/1800-talsafdeling med det formål at gøre historie mere børnevenligt. Selvfølgelig vil han lave et computerspil til børn. Rolf er et kæmpe legebarn og kaster sig stadigvæk med glæde over både brætspil og computerspil, falder sammen af grin over både prutter og fald-på-halen-komik. På den anden side er han samtidig den første til at græde over Titanic og/eller Celine Dion og den første til at synge med på Disney, den eneste vi kender, der synes, at ”Fire Bryllupper og En Begravelse” samt ”Fire Veninder – Et Par Jeans” er Guds gave til filmverdenen. En rigtig mand går med følelserne uden på tøjet.

Han vil vove at påstå, at du ikke kan drikke ham under, men du kan prøve at spørge ham, hvordan DAD-koncerten nede på Aarhus Havn var. Der var han i et særligt humør, og der var gået en forkølelse på balancenerven. Siger vi. Vi udleverer ikke flere historier, fordi dem skal du – kære læser – selv finde ud af. Fang ham i fredagsbaren og bed ham om en fortælling. Vi kan ikke love, det ikke er en røverhistorie, hvad vi kan love er, at det bliver en gennemgående dejlig og underholdende oplevelse. Og – nåeh ja – der er en god sandsynlighed for, at det bliver en af de lumre af slagsen.

Af Rasmus Grønbæk, Jeppe Fallesen og Stefan Schrøder

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.