mandag, oktober 3

Nyt fra Fagrådet – oktober 2016

Historisk Fagråd vil gerne takke foreningerne for den flotte opbakning til Foreningsbaren d. 16 september. Det var glædeligt at se foreningerne samlet, og det er vores indtryk, at mange russere drog gavn af arrangementet. Baren skrev desuden historie, da ”Foreningernes Orla Lehmann Pris” for først gang blev uddelt. Tillykke til den navnkundige kasserer Rolf Sørensen fra FRED, der blev kåret til årets Orla. Må han være et godt eksempel for de mange kommende Orla Lehmann-kåringer.

Den kommende tid vil hovedsagelig byde på studenterpolitik på nationalt niveau, når kampen om SU’en skal udkæmpes. Venstre-regeringen har lagt op til at skære 20% af SU’en og det 6. SU-år – en reform, der hvis gennemført vil ramme de nye russere på vores studie. Vi opfordrer alle til at støtte op om modstanden ved at deltage i demonstrationen den 13. oktober kl. 16:00 på Rådhuspladsen. Se mere om SU-reformen i dette nummer af Fortidende.

Historisk Fagråd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.