mandag, oktober 3

Boganmeldelse: Danmarks middelalderbyer, naturligt lokumspapir og kleptomaner

Jeg satte mig for den opgave at læse den nyligt udgivne Danmarks Byer i Middelalderen af vores egen professor Bjørn Poulsen og lektor emeritus Hans Krongaard Kristensen, som er sidste og opsamlende skud på stammen af bøger, der omhandler middelalderbyer. Projektet blev påbegyndt i 1977. Perioden, der dækkes, er fra starten af 700-tallet med Ribe og Hedeby som hovedpersonerne, og fortsætter lineært op til 1536, hvor kongen har fået kastet biskoppen ud af København, og borgerne smidt munkene på porten. Byerne er udgangspunktet. ”Hvad er byer?” spørger forfatterne sig selv i forordet, eller rettere: hvad adskiller middelalderbyen helt konkret fra resten af samfundet som helhed? Det er en flot og spændende historisk såvel som arkæologisk fortælling, der retter de tråde ud. Bogen inkluderer alle middelalderbyer for kongeriget Danmark, hvorfor de gamle tyske hertugdømmer, Sverige og Norge selvfølgelig også optræder.

byer

For en fyr, der hovedsagligt interesserer sig for 1800-tallets Storbritannien, er det måske et sært valg, men jeg blev omvendt ikke skuffet. Først slog bogen mig som tung (kan forstås på to måder), og med sine små fem kilo, er den da heller ikke rar at slæbe rundt på. Men med sine McKay-agtige tospaltede sider, halvanden linjeafstand, letfordøjelige sprog, og mange spændende illustrationer og fotos (med billedtekster), gør den sig til gengæld fornøjelig at sidde med, fordi øjne og hjerne ikke smadres af Hobsbawmsk læsedrøjde. Værket er både en opsamling på de seks (ud af ti planlagte) bøger om middelalderen der er kommet, og en afrunding på projektet som helhed. Og nøj, hvor er der noget for hver en smag. Som en historiker får man bl.a. et fantastisk (og til tider langtrukkent – og her kan man godt skimme eller springe over) indblik i hvordan arkæologer skiller jordlagene fra hinanden og konkluderer, at den franske vintønde, der er placeret i hjørnet derovre, blev brugt til at skide i, for udover fordøjede madrester importeret fra Spanien og så videre, har man såmænd også fundet mos. Og det har man ikke røget, men brugt til at tørre numsen med. Så det kan jo foreslås som toiletpapir næste gang, man løber tør for det på FREDs hyttetur. Det er da trods alt bæredygtigt. Nuvel, bogen følger også op på den seneste viden inden for arkæologien, og hvilke teknologier fra naturvidenskabens verden, udover C14-metoden, man bruger til at kortlægge fortiden. Det er i høj grad disse metoder, der ligger bag meget af den arkæologiske viden, der er kommet frem de seneste årtier. Det har blandt andet ført til, at man nu ved, at Ribe som udgangspunkt har været en by tidligere end oprindeligt antaget. På den historiske side har vi også en stærk fortælling, der på bedste vis kommer hele bysamfundets udvikling rundt. Her lægges der bl.a. særlig vægt på middelalderbymenneskets opfattelse af sig selv versus de andre, og hvordan den opfattelse både har ført til oprør mod bisper, samling af lav, borgerskabsdannelse, og fællesskabsfølelsen, som fx i fortællingen om, hvordan hele Malmø by jagtede fire røvere til Skanør (til lands og til vands), hvorefter de huggede hovedet af dem. Kirken fylder også rigtig meget i bogen, og det skyldes, som det fortælles, at den er et kerneomdrejningspunkt for middelaldermennesket generelt, og både klostre og kirker fyldte meget i bybilledet (som det fx stadig gør i Aarhus C). Altså bortset fra munkene, der nærmest gik fra hero til zero i reformationstiden. Bogen indeholder desuden et detaljeret person- og stedregister, og er egentlig bare et rigtigt godt opslagsværk, hvis der er ting, man lige vil vide lidt mere om, da bogens lineære struktur og afsnitsinddelinger gør det utroligt let at lokalisere emner, der kunne være interessante. Her på falderebet vil jeg da også gøre opmærksom på endnu en af de mange småhistorier, bogen byder på – og så fra det lokale. Den handler om kleptomanen Mikkel Andersen fra Aarhus, som i 1470’erne havde en mindre fest med at stjæle alt, hvad han lige kunne komme i nærheden af, men han blev opdaget, da han stjal herbergeren Nis Pedersens sværd og hans lagner, hvorpå han bad sin morbroder hæfte for ham. Det gad han fandme ikke, hvorfor Mikkel fandt ”lykken” i byens galge til sidst.

Skulle bogen lige være det blær, man skal have stående i sit private arkiv, kan man hos Bogformidlingen hoste op med 350 kr. for den, og så slipper man ikke den plovmand bogen ellers koster, og alle bliver glade (pånær boghandleren).

Af Rolf T. H. Sørensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.