søndag, maj 22

Ljubjana – en oase i Slovenien

Af Johanne Krog Petersen

1

Det startede dengang en vinterfredag i FRED. Her stimlede en masse historikere sammen i kø for at melde sig til årets studietur. Sidenhen er mange bøger læst, mange kopper kaffe er blevet drukket og rugbrødsmadder spist. Endelig kom dagen hvor den historiske studietur skulle begynde. En dag hvor solen skinnede og Max fløjtede om kap med mågerne.

Af sted gik det fra Nobelparkens trygge omgivelser mod det ukendte østen. En masse historikere var spændte på, hvad den Slovenske hovedstad Ljubjana kunne ryste af sig af lærdom og lækre øller. I bussen spredtes den velkendte duft af løgchips, Slots-pilsnere, prutter og sure sokker. Alt dette krydres med en vild quiz anført af altid skønne Maagaard. Og på denne måde gik tiden og dagen efter steg vi bankede men parate ud i det ukendte land.

Mandagen bød på byrundtur bikset sammen af Max, der med brækket arm på ryggen af Bejder stolt ledte slagets gang rundt i de essentielle dele af byen. Ljubjana har et autentisk centrum med gamle smukke bygninger, hvoraf nogle er dekoreret af graffiti, som overraskende nok gav en vis charme

4

På aftenen der fulgte havde Stefan korresponderet med et lokalt bureau og arrangeret food-walk rundt omkring i byen, hvor vi efter besøg på tre forskellige restauranter med en kyndig guide både blev gjort bekendte med det Slovenske køkken og godt mætte. Slovensk madkultur er præget af alle dets nabolande, hvilket taler til appetittens fordel. Herefter blev vi på en lokal bar gjort bekendte med det slovenske politi og en vred overbo der kastede med fødevarer. ”Smukt som et stjerneskud” kan åbenbart spilles for højt.

6

Tirsdagen fløj afsted, hvor vi besøgte den skønne sø Bled, hvor vi med kold vin i glasset vandrede omkring i et disney-eventyr og nød solen skinne. Dem der ville, kunne sejle ud til en kirke der lå placeret på en ø i midten, mens andre gik 500 trapper op og så en borg. Aftenen derpå bød på den famøse pubcrawl, der som bekendt altid bringer gode historier med sig. De slovenske øl flød og aftenen endte ud på et diskotek, hvor musikken fik en lokal pige til at danse noget nær strip på bordet, hvilket Bjørnen ikke kunne lade ligge. Det blev til en danse-battle, hvor det stadig er ukendt, hvem der gik med den uofficielle sejr. På vejen hjem var der mulighed for at blive tilfredsstillet med frisk slovensk mælk fra automat. En opfindelse man kun kan undre sig over ikke har ramt de danske gadehjørner.

Onsdagen gik med fri leg og tømmermænd, samt besøg på det lokale bryggeri til de gutter og gutinder der ikke kunne få nok. Aftenen bød på et besøg på en lokal restaurant der ifølge Christian Axboe skulle have det bedste mexicanske mad i Østeuropa.  Kun folk der havde smagt mexicansk mad i Mexico eller ikke værdsatte store mængder af mad gik skuffet derfra.

Den sidste hele dag på farten blev udnyttet til fulde, ved et besøg til den Italienske by Trieste. Her blev følelserne udfordret ved et besøg til fængslet Risiera di San Sabba, der blandt andet var blevet brugt som udryddelseslejr af nazisterne under 2. verdenskrig. Som et lettere absurd skift i humøret gik resten af tiden i Italien med at spise pasta, pizza og udforske store kander af vin på rivieraen.

Resten af tiden i Ljubjana blev brugt til fri leg og selvfølgelig endnu en bytur, der endte ud på tirsdagens diskotek, hvor aftenens tema var karaoke. Som det ofte sker er udlændinge meget mere ihærdige i disciplinen end os danskere. Dog kastede Nanna, Rolf og Panduro sig hovedkulds ud i disciplinen, hvor Dancing Queen blev fortolket til perfektion.

Da vi alle sad i bussen igen fredag var der en rolig og veltilpas stemning. Alle var mættet af oplevelser, øl og lækker mad. Et par stykker måtte halte på det ene ben – det er jo hvad der sker på en historisk studietur, der sjældent går roligt for sig.

Nu kan vi med ro i sindet og nye facebook-profilbilleder gå eksamenstiden i møde og drømme os frem til endnu en vild studietur næste år.

7

5

3

2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.